Specifikationer
Vedligeholdelse
Farver

Klik her for at se flere polstermuligheder.
For mere information skriv til os på: [email protected]

Mål & Vægt:
H: 96 x W: 74 x D: 93 x SH: 33 cm
20 kg
Vedligeholdelse:

Tekstil: Rengør med et rengøringsmiddel til tekstil og polstring. Læder: Rengør med en fugtig klud. Hyppig støvsugning med et blødt mundstykke anbefales både til tekstil og læder for at bevare farve og udseende.

Korrekt pleje og vedligeholdelse er vigtig for at bevare et produkts egenskaber og udseende. Se venligst vores relaterede guide for yderligere anbefalinger.

Tube lænestol

Tube Lounge Chair er designet af Normann Copenhagen hoveddesigner, Simon Legald, og drager inspiration fra Memphis stilen, der opstod i Italien i 1980’erne. En stil som kendetegnes ved sine skarpe former og geometriske linjer samt for at hylde det sprudlende og det legesyge. En forening af disse legende elementer med minimalismen karakteriseret ved sin danske designarv, præsenterer Tube et iboende dristigt design med kontrasterende former og materialer, som ikke desto mindre er udført på en enkel og tidløs måde.

Hjertet af designet ligger i det fængende samspil mellem bløde og solide elementer. To overdimensionerede glasblæste stålrør udgør stolens karakterfulde ramme, som elegant buer for at følge de organiske kurver i det generøst polstrede sæde. Det forlængede ryglæn giver mulighed for at læne sig tilbage og hvile hovedet, imens det bygger på den visuelle oplevelse af et komfortabelt, polstret sæde, designet til fuldkommen afslapning. Denne arkitektoniske ramme prioriterer komfort uden at gå på kompromis med æstetik. Indeni ligger en krydsfinerkonstruktion omsluttet af lag med skum og vat, imens polstringen byder på et væld af muligheder for personligt udtryk gennem et stort udvalg af premium læder- og tekstilmuligheder.

Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.

"Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk."