Shop

Bell lampe medium EU sand

3599,00DKK
Specifikationer
Vedligeholdelse
Lyskilde
Downloads
Materiale:

Aluminum

Mål & Vægt:
H: 44 x Ø: 42 cm
3,1 kg
Produktinformation:

Bell lampen i hvid og sort har matchende stofledning og baldakin. Bell lampen i sand har brun stofledning og hvid baldakin. Bell lampen i grå har en sort stofledning og baldakin. Leveres med 4 m. stofledning.

Vedligeholdelse:

Rengør med en fugtig klud.

Lyskilde:

EU E27 (stor fatning). 9W sparepære anbefales, find den gerne her.
Energilabel: Find det her

Om designet

Bell lampe

Udtrykket er robust, formen er enkel. Bell er en loftslampe i en ikonisk klokkeform og med et industrielt, venligt designudtryk, der gør pendlen idéel i alle hjemmets rum.

Designerne Andreas Lund og Jacob Rudbeck har med Bell haft fokus på at designe en lampe, hvor ophængets design skulle have plads til at folde sig ud. Den bløde, runde silhuet og matte overflade giver indtrykket af, at lampen er støbt. Kontrasten mellem materialerne skaber en moderne lampe. Den lyse inderside reflekterer lyset, der falder som en kegle og giver en god lyskilde eksempelvis over spisebordet. Lampen er designet med velovervejede detaljer, der fremhæver samlingen mellem ledning og lampen på moderne vis. Når materialerne får samme nuance, fremhæves deres taktile forskellighed. Det glatte aluminium op imod det bløde gummi skaber et diskret men effektfuldt materialespil, som giver liv til det ensfarvede look.

Hæng et miks af størrelser i en klynge og opnå en dramatisk visuel effekt, brug en enkelt stor Bell over spisebordet, eller placer eksempelvis de mindre parvis som køkkenbelysning.

Designet af Andreas Lund & Jacob Rudbeck.

Designer

Andreas Lund & Jacob Rudbeck

Jacob Rudbeck har en baggrund fra Kunstakademiets Arkitektskole og Andreas Lund har en baggrund fra Danmarks Designskole. Jacob og Andreas har begge eget design studie. De mødtes gennem deres virke som undervisere og besluttede sig for at starte et samarbejde.

"Design er industrielt håndværk, hvor interaktionen mellem funktion og form smelter sammen i perfekt harmoni. Vi vil videreføre den skandinaviske designtradition og skabe hverdagsobjekter med personlighed uden larm."