Just leveres samlet.
Rengør med en fugtig klud.
Just barstol
Just barstolen er designet som en udvidelse af Just stolen og arver dennes signaturelementer: den tydeligt tilspidsede skal, der er udformet som en støbt "sandwich" af hård og let finér, samt det lette stålstel, der på diskret vis er indfattet i den formspændte skal og får stolen til at fremstå som en naturlig samlet helhed.
Just karakteriseres ved sit underspillede og harmoniske formsprog, der gør stolen velegnet til adskillige miljøer og stilarter. Iskos-Berlin fortæller: "Just er ikke født ud af ønsket om bare at designe en stol med et anderledes udseende. For os handlede det tværtimod om at bruge innovative formspændings- og monteringsteknikker til at opnå et elegant og subtilt resultat fuld af skjulte detaljer. Godt design behøver ikke nødvendigvis at skrige - den som vil skal nok få øje på detaljerne."
Barstolen kommer i 2 højder og fås både med og uden ryglæn.
Designet af Iskos-Berlin
Iskos–Berlin
Iskos-Berlin Design er et partnerskab mellem Boris Berlin og Aleksej Iskos. Iskos-Berlin beskæftiger sig med industriel-, møbel- og grafisk design. Boris og Aleksej har arbejdet sammen ad flere omgange, før de etablerede deres designstudie Iskos-Berlin i 2010. I 1987 var Boris med til at starte Komplot Design, hvor Aleksej arbejdede som assistent i mere end 11 år. Det lange og frugtbare samarbejde har givet de to designere mulighed for at udvikle en fælles designfilosofi:
"Vi ser design som en form for historiefortælling. Historien er normalt ret kompleks og består af semantikker, morfologi, væsentlighed, teknologi og mange andre ting. Men jo tydeligere din historie bliver, jo bedre vil folk kunne forstå den. Jo mere overraskende du gør din historie, jo bedre vil folk kunne huske den. Og til slut, jo mere din historie får folk til at smile, jo større chance er der for, at de vil elske den."