Specifikationer
Vedligeholdelse
Farver

Klik her for at se flere polstermuligheder.
For mere information skriv til os på: [email protected]

Mål & Vægt:
H: 79 x W: 77,5 x D: 78 x SH: 40,5 cm
19,8 kg
Produktinformation:

Pad er lavet i formspændt egetræsfinér eller malet og lakeret askefiner med formstøbt PU skum. Det indvendige stålstel gør stolen fleksibel og giver den højest mulige siddekomfort. Tekstil eller læder frontpolstring. Benene er lavet af pulverlakeret stålrør. Leveres samlet.

Vedligeholdelse:

Tekstil: Rengøres med rengøringsmiddel velegnet til tekstil. Læder: Rengøres med en fugtig klud. Brug varmt vand med sæbespåner For vedligeholdelse af både læder og tekstil anbefaler vi, at møblet støvsuges med et blødt mundstykke jævnligt.

Om designet

Pad Lounge serie

Det er i kombinationerne af materialer, taktilitet og form, at loungeserien Pad får sin særlige karakter. Formspændte skaller i egetræsfinér står i kontrast til en blød, polstret front, mens et metalstel tilfører styrke og luftighed. I sin samklang et afstemt design, som favner det magelige og det strømlinede, det klassiske og det fremsynede.

Pad loungestolene udgøres af et solidt stel af stål eller aluminium, hvor partier i kraftig egetræsfinér danner ryglæn og sæde. Fineren monteres med formstøbt skum, som derefter polstres af dygtige møbelpolstrere. Formen er boxy, men perfekt afrundet; organisk tekstur og varme spiller op imod kølig glans i mødet mellem træ, tekstil og stål. Det frontpolstrede design er komfortabelt og syner samtidigt let og elegant, hvilket gør Pad til det perfekte inventar i den elegante lounge eller lobby.

Pad serien består af en høj og en lav loungestol samt en komplementerende fodskammel. Vælg imellem tre stelvarianter: Et sort eller gråt statisk stålstel, en fleksibel drejefod i sort eller poleret aluminium eller et stel med drejefod og tiltfunktion i sort eller poleret aluminium for ekstra mobilitet. Alle tre i kombination med en ryg i eg eller sortmalet eg og med polstring i tre forskellige kvaliteter i et bredt udvalg af forskellige farver. Pad laves på bestilling.

Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.

"Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk."