Yuchen Wu
Efter at have afsluttet sine studier arbejdede Yuchen på et designstudio i Taiwan, hvor hun blev eksponeret for forskellige designprojekter. Det var i løbet af denne tid, at hun opdagede sit kald inden for accessories- og møbeldesign. Med ønsket om at opnå international designerfaring besluttede Yuchen at udforske branchen i udlandet og endte til sidst i Danmark, hvor hun nu arbejder som in-house designer hos Normann Copenhagen.
Yuchens designfilosofi drejer sig om at opnå en harmonisk balance mellem æstetik og funktionalitet. Hendes mål er at skabe designs, der ikke kun er praktiske til daglig brug, men også er præget af skønhed og poesi. For at opnå dette starter hun sin designproces ved at væve en historie ind i idéen og fokuserer derefter på de tekniske aspekter. Yuchen prioriterer desuden bæredygtighed i sin designproces og søger bæredygtige løsninger på de udfordringer, hun står over for.
Yuchens inspiration stammer fra hendes iagttagelser af menneskers interaktion med design i hverdagen, i møbeldesigns i offentligheden samt vintage designs som hun genfortolker for at skabe moderne versioner, der er relevante for nutidens livsstil.