Rar
Rar Sofa
Udført med fokus på minimalistiske linjer og med opmærksomhed på selv de mindste detaljer kombinerer Rar en solid træforstærkningsstruktur, der er omsvøbt i PU-skum og eksklusive tekstiler. I sandhed et minimalistisk design, som fremhæver få, omhyggeligt udvalgte raffinerede detaljer og skaber en atmosfære af ubesværet elegance. Især mødet mellem armlænene og ryglænet udgør en interessant detalje, hvor armlænene elegant møder ryglænets overlade. Denne diskrete, men karismatiske detalje tilfører designet genkendelighed og karakter.
Simon Legald
Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.
”Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk.”