Slice
SLICE
Et væld af muligheder
Slice er en serie af borde og bænke med et rent, nordisk udtryk designet af Hans Hornemann. I Slice seriens design er der kælet for detaljerne og proportionerne, så Slice får et gedigent udtryk og en visuel lethed.
Med introduktionen af en Slice bænk kan seriens rene, harmoniske formsprog fuldendes i et stemningsfyldt spisemiljø i nordisk stil. Det nye runde Slice bord er et naturligt samlingspunkt, hvad enten det bruges som cafébord, mødebord eller spisebord, mens Slice barbordet er et oplagt valg til barer, caféer og restauranter. Skab sammenhæng i indretningen ved at føre spiseområdets stil videre i et loungeområde med det nytilkomne Slice sofabord.
Materialernes slidstyrke gør Slice serien velegnet til hyppig brug. Egetræet har en matlakeret overflade for at beskytte træet og gøre det nemt at vedligeholde. Linoleum er et naturprodukt kendt for sine antibakterielle og selvhelende egenskaber, og den fløjlsmatte overflade er blød og behagelig at røre ved. Med sine holdbare materialer og afbalancerede formsprog byder Slice serien på tidløst møbeldesign, der udstråler varme og eksklusivitet.
Designet af Hans Hornemann.