-25%
Shop

Allez stol polstret Canvas, sort/polypropylen

2699,00DKK
2024,25DKK

FARVER:
Allez kan bestilles i dit foretrukne valg af disse fem forskellige farver: hvid, varm grå, sort, parkgrøn, grå. For skræddersyede ordre og mere information om Allez, skriv til os på: [email protected]

Specifikationer
Vedligeholdelse
Downloads
Materiale:

Sæde: Canvas, Ben: polypropylen

Mål & Vægt:
H: 79 x W: 45 x D: 50 x SH: 45,5 cm
3,8 kg
Produktinformation:

Allez stolen er i sin fundamentale form sprøjtestøbt i ren polypropylen (PP) og har en vægt på kun 3,6 kg. Allez er en komponentbaseret stol, og sæde, ben og ryg kan udskiftes. Sædet kan fås i polyamid (PA) med diskret udskæring, formstøbt flet i PP eller med polstring. Benene kommer i PP eller lakeret egetræ. Allez stolen leveres fladpakket eller kan bestilles samlet. Samlemanual medfølger.

Vedligeholdelse:

Rengør med en fugtig klud.

Om designet

Allez caféstol

Allez-stolen har et let og luftigt udtryk, og formgivningen lægger vægt på genkendelighed. Ryglænets organiske kurver mimer kroppens former, og den nederste del buer langs sædet, der sammen med en ekstra forstærkning i rygstykket sikrer optimal styrke og siddekomfort. Designerens signaturprincipper om et ærligt design nytænkt til tidens behov har helt tydeligt været med til at formgive Allez. Om designet fortæller designer Simon Legald:

”De fleste stole er baseret på en konstruktion bestående af en form for skal og et stel. Ved at bryde stolen op i komponenter kan den antage flere skikkelser og variationer, der kan tilpasses adskillige miljøer. Konstruktionen har været den bærende motivation og det, der gør Allez innovativ og unik.”


Allez kommer i fem tidløse toner, der skaber associationer til den rå, nordiske natur. En harmonisk og neutral farvepalette af park grøn, grå, varm grå samt hvid og sort lader designet ydmygt falde ind i større sammenhænge og udemiljøer, og farveskalaen understøtter samtidig ønsket om et design, der holder sig aktuelt i generationer.

Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.

"Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk."