Shop

Allez bord 4L H75 Ø70 marmor

7299,00DKK
Beskrivelse

Farve: hvid



Sammen med Allez stolen er Allez bordet inspireret af klassiske bistromøbler. De mange kombinationer af bordplader gør det muligt at skræddersy Allez opsætningen til ethvert indendørs eller udendørs rum.

Specifikationer
Vedligeholdelse
Downloads
Materiale:

Bordplade: marmor hvid

Ben: sortlakeret aluminium

Mål & Vægt:
H: 75 x Ø: 70 cm
31,5 kg
Vedligeholdelse:

Korrekt pleje og vedligeholdelse er vigtig for at bevare et produkts egenskaber og udseende. Se venligst vores relaterede guide for yderligere anbefalinger. 

Om designet

Allez bord

Allez serien er Normann Copenhagens nyeste bud på en alsidig duo bestående af en stol og et bord, der kan holde til livet inde og ude. Allez bordet er karakteriseret ved elegante linjer fra alle vinkler og udgøres af en cylindrisk base i støbejern med trepas- eller firpasfod, hvis diskrete krumning følger stolebenets design. Justerbare fødder er tænkt ind i designet, der gør det muligt at stabilisere bordet på ujævnt underlag. Bordets fleksibilitet kommer til udtryk i valget mellem cirkulære og kvadratiske bordplader i et bredt udvalg af materialer. Inspireret af klassiske caféborde tæller de blandt andet marmor, der sammen med varianten i 4 mm massiv rustfrit stål, er særligt oplagte til brug udendørs. Dertil kommer pladen i egetræsfinér i sort og natur. De mange sammensætninger giver mulighed for at skræddersy netop den Allez-opsætning, der understøtter den ønskede indretning. 

Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.

"Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk."