Lakeret egetræsfiner fremstillet af FSC®️ certificeret (FSC- C163461) eg og eg fra andre kontrollerede kilder.
44 kg
Slice spisebord er lavet af lakeret egetræsfiner fremstillet af FSC®️ certificeret (FSC- C163461) eg og fra andre kontrollerede kilder. Bordpladen (3 cm tyk) består af tre planker på en solid egetræsramme med ben. Bordet er fladpakket. Samlemanual er inkluderet.
Daglig rengøring: Aftør bordet med en fugtig klud og aftør spildte væsker og pletter med det samme for at undgå misfarvninger.
Slice vol. 2
I Slice seriens design er der kælet for detaljerne og proportionerne, så Slice får et gedigent udtryk og en visuel lethed. De nye designs kommer i to forskellige versioner; en udgave med linoleumstop samt en helt ny vol. 2 version. Mens det oprindelige Slice bord har åbninger mellem brædderne i bordpladen, har Slice vol. 2 en helt glat bordplade, som giver en rolig fremtoning og en praktisk jævn flade.
Materialernes slidstyrke gør Slice serien velegnet til hyppig brug. Egetræet har en lakeret overflade for at beskytte træet og gøre det nemt at vedligeholde. Med sine holdbare materialer og afbalancerede formsprog byder Slice serien på tidløst møbeldesign, der udstråler varme og eksklusivitet.
Designet af Hans Hornemann
Hans Hornemann
I 2014 blev Hans Horneman uddannet Master of Engineering i Industrial Design fra Aalborg Universitet. Hans er fascineret af smukke ting. Særligt kombinationen mellem det æstetiske og det tekniske optager ham. Han er fascineret af industrielle og tekniske løsninger i design, både når det kommer til materialer og formsprog. Det afspejler sig i velovervejede materialevalg og kløgtige konstruktioner, samt en evne til at skabe design, der udmærker sig i brug. Naturlige materialer er ofte i fokus hos Hans Hornemann, og han bestræber sig på at skære ind til benet og skildre materialernes ærlighed.
"Efter min mening skal design være en balance mellem en æstetisk enkelhed og brugervenlig funktionalitet. Jeg værdsætter rene og minimalistiske linjer, der tilføjer et nyt tvist til det klassiske design. Jeg synes, det er vigtigt at starte fra bunden og bidrage med noget nyt til produktets formsprog, udtryk eller funktion".